Mit navn er Helle Liane og jeg har gjort min lidenskabelige interesse for kroppen i bevægelse og hvile til mit levebrød og har siden 1997 undervist i forskellige former for motion og afspænding.
Jeg har en Holistisk Bodymind Grunduddannelse og en 3½ årig professionsbachelor i Psykomotorik og Afspændingspædagogik, hvis særkende er at de er procesorienterede.
I 2007 blev jeg certificeret STOTT PILATES® Instruktør hos Natural Balance Pilates Instituttet, der som de eneste har lov til at udbyde denne uddannelse i Danmark.
Min intention er sundhedsfremme og forebyggelse og jeg underviser ud fra devisen hjælp-til-selvhjælp og tager udgangspunkt i den enkelte deltagers situation, muligheder og ressourcer.
Jeg har en bred faglig viden og erfaring indenfor bl.a.
-
Vandgymnastik – underviser i varmtvandsbassin i hensyntagende bevægelse og har også undervist instruktører i DGI
-
Motion og afspænding i små som store grupper; bl.a. i en fagforening for kvinder i byggefag
-
Funktionel træning og afspænding med bl.a. focus på skuldre, ryg og nakke
-
Hensyntagende bevægelse af bl.a. Parkinson- og Fibromyalgiramte
-
I form efter fødslen
-
Stolegymnastik
-
Personlig træner for Hypermobile m.m.
Desuden underviser jeg i pilates – bl.a. vejledere ansat i Københavns Kommune, privat og indenfor folkeoplysningen.
Jeg har
undervist i 3 år i Body Balance® Pilates i Bettinna Delfs' Institutter efter 1 års oplæring i konceptet.
Derudover giver jeg afspændingspædagogiske behandlinger og ayurveda yoga massage, samt holder løbende foredrag og afvikler workshops i bl.a. Motion på kontoret, Stresshåndtering,
De fem Tibetanere
, Bækkenbundstræning, Holdningskorrektion m.m.