Afspændingspædagogik og Psykomotorik Krop*Erkendelse*Handling
Kroppens funktion og oplevelse af kroppen

Afspændingspædagogikkens område er integrationen af krop, psyke, erkendelse og handling.

Afspændingspædagogen arbejder med samspillet mellem kroppens funktioner og oplevelsen af kroppen, samt kroppens sammenhæng med følelsesmæssige, kognitive og sociale kompetencer.

Afspænding
- er en læreproces, der giver bevidsthed om kroppens og sindets reaktioner og muligheder
- aktiverer ressourcer og evnen til selvregulering
- styrker evnen til personlige og følelsesmæssige relationer

DET ER MED KROPPEN VI MØDER OG ERFARER VERDEN
Afspændingspædagogik

Når jeg som afspændingspædagog underviser i afspænding og bevægelse, ser jeg det som min opgave at gøre eleven bevidst om sin krops evner, egenskaber og muligheder. Undervisningen bygger på den opfattelse, at kropsbevidsthed giver personen flere handlemuligheder, så krop og psyke får det bedst muligt.

Undervisningen foregår ved hjælp af forskellige former for udspændings-, afspændings- og kredsløbsøvelser. Der indgår også styrketræning og koncentrationsøvelser.



Afspændingspædagogisk behandling anvendes forebyggende, men kan også afhjælpe smerte- og træthedstilstande, som skyldes belastende kropsholdninger, spændinger ved forkerte arbejdsstillinger og stress.


Du kan få mere at vide om faget gennem 
DAP  - fagforeningen for Danske Afspændingspædagoger, hvor jeg er organiseret.

Ønsker du at vide mere om mine specialer og det jeg kan tilbyde, så gå til DAP´s base for praktiserende afspændingspædagoger for at se min klinikprofil