Kropsbehandlinger

Jeg er praktiserende psykomotorisk terapeut, også kaldet afspændings- pædagog og har erfaringer med forskellige alternative metoder, såsom Psykisk Massage, Ayurveda Yoga Massage, Chi Nei Tsang organ massage, forskellige healingsteknikker - bl.a. Reiki-healing og Polaritets-terapi.

Med mit kendskab til anatomi og med udgangspunkt i din krop og dine behov, giver jeg kropsbehandlinger i form af massage, hvor jeg undersøger muskulaturens evne til at spænde af, leddenes bevægelighed samt åndedrættet. 

Som regel begynder jeg med at massere det område i din krop, som fylder mest i din bevidsthed og ofte er årsagen til din henvendelse. Gennem dialog og fornemmelse vil jeg med forskellige greb og nærende berøring bearbejde hele kroppen. 

Du kan være påklædt under behandlingen, idet behandlingen foregår ved hjælp af tyngdestræk og specielle greb.

Hvis du fortrækker det er det også muligt at være afklædt og at blive masseret med økologisk olie.

Behandlingerne kan anvendes forebyggende, men også afhjælpe smerte- og træthedstilstande, som skyldes belastende kropsholdninger, stress og spændinger opstået ved forkerte og belastende arbejdsstillinger.

Du kan modtage én enkelt behandling eller gå i et forløb, alt efter behov.

En behandling varer typisk 1 - 1½ time og koster 450 kr.

Du kan bestille tid ved at ringe eller pr. sms på tlf. 21 927 927 eller maile på info@helleliane.dk 

Beløbet afregnes kontant eller overføres til Jyske Bank.
Reg. 5024 kontonr. 119 76 77 - kvittering medbringes.